undefined

VELGØRENHED

 

DANSK SMYKKEDESIGNER HJÆLPER UDSATTE BØRN

Julie Sandlau A/S har lanceret et "Breaking The Poverty Cycle" armbånd i samarbejde med Choice Foundation. Armbåndet skal hjælpe udsatte børn i Hanoi, Vietnam med at få en ny chance i livet gennem uddannelse.

"Jeg var aldrig i tvivl! Jeg var nødt til at gøre en forskel og hjælpe disse fattige børn i Hanois gader. De er uskyldige sjæle fanget i en cyklus af fattigdom, som de ikke på egen hånd har mulighederne for at slippe ud af. Med hjælp fra Choice Foundation og Blue Dragon Foundation fik jeg chancen for at hjælpe 100 børn med at bryde ud af fattigdomscirklen, og til at give dem chancen for en lysere fremtid gennem uddannelse. Vi har så meget - de har så lidt"... Julie Sandlau, designer og ejer af Julie Sandlau A/S.

Der er et stort behov for at hjælpe udsatte børn med at bryde ud af fattigdommen.
Mange familier har ikke råd til at betale for deres børns uddannelse og sender derfor børnene til byerne for at tjene penge i stedet. Mange børn ender som skopudsere eller tiggere, andre fanges af kriminelle bander i trafficking-miljøet, hvor de føres langt væk fra deres familier og hjem. Børnene ender med at overleve fra dag til dag med de farer et liv på gaden fører med sig.

Julie Sandlau og Choice Foundation tror på, at alle børn har retten til at have en sikker og beskyttet barndom, hvor de bliver respekteret og elsket. Vi tror på, at vi kan være med til at bryde cirklen af fattigdom ved at sikre uddannelse af udsatte børn.

Breaking The Poverty Cycle armbånd vil blive solgt i vores butikker og på webshoppen. Jo flere armbånd der sælges, jo flere børn kan blive hjulpet. Blue Dragon Foundation som administrerer uddannelsen på daglig basis har arbejdet med uddannelsen af udsatte børn i 15 år.

Uddannelsesprogrammet er beliggende i det lokale område ved Julie Sandlau fabrikken og er en del af det forebyggende program, som sigter mod at holde børn sikre hos deres familier og væk fra de hårde levevilkår på gaderne i Hanoi. Derved styrker Julie Sandlay udviklingen i det lokale område og giver børn muligheden for at komme ud af fattigdommen vha. uddannelse.

Julie Sandlau: "Vi vil tilbyde de unge mennesker, som Blue Dragon støtter, en mulighed for optagelse og uddannelse på vores lokale smykkeakademi med efterfølgende ansættelse på vores fabrik. Vi tilbyder vores ansatte uddannelse i engelsk, HIV- og sanitet såvel som et medlemskab af et fællesskab. Alle Julie Sandlau smykker er produceret i et optimeret miljø godkendt og støttet af det Danske Udenrigsministeriums udviklingsprogram DANIDA".

Helle Johansen, Bestyrelsesformand for Choice Foundation: "Det er et rigtig spændende samarbejde, vi har med Julie Sandlau. Projektet giver ikke kun en hjælpende hånd til udsatte børn i Vietnam. Det sender også et signal om, hvordan virksomheder kan tage et socialt ansvar og støtte udviklingen i udviklingslandene. Det giver værdi for det lokale samfund såvel som for virksomheden selv."

Breaking The Poverty Cycle armbånd koster 350,00 DKK og kan købes i vores butikker og her på webshoppen i fire fine farver.

Hvis du ønsker at vide mere, kan du besøge www.choicefoundation.dk eller kontakte Helle Johansen fra Choice Foundation: helle@csronboard.com +45 2051 7730 eller Julie Sandlaus presseansvarlige Maria Steven Strøm: maria@blitzpr.dk, +45 3162 2012.

 

PR

Ønskeliste

Din Ønskeliste er tom

Ved at trykke på hjertet bliver produkter tilføjet til din Ønskeliste. Den har du mulighed for at sende til familie, venner osv.

Kurv

Godkend og køb

Din indkøbskurv er tom

Tilføjet til kurv

Tilføjet til Ønskeliste

Fjernet fra Ønskeliste

Din email er sendt

Køb

Vælg størrelse